mandag den 23. april 2012

GrønKreativitet - Visitkort Workshop!

Vi har idéudviklet en del på at lave fede visitkort for GrønKreativitet. De første var små dåser med mynteplanter, der blev givet til charmemøder med samarbejdsvirksomhed-
erne. Men sådan én kan man ikke altid have i lommen, alligevel vil vi gerne bevare gave-aspektet... Så nu bliver det nok et visitkort med nogle frø, folk selv kan plante. Det skal selfølgelig være nemt og simpelt. Så vi tænker at forsyne bagsiden af kortet med en tegneserie, der viser hvordan det gøres. I det hele taget har vi arbejdet med at gøre kommunikationen på kortet så intuitiv og let aflæselig som muligt. Al tekst, der kan reduceres til tegninger og symboler bli'r det. 'Hvad skal symbolet for blog så være?' Spurgte Sune. 'Det skal være en huggeblok!'

Her er en mock-up af tegneserien, det giver os et prej om at idéen vil fungere godt, både grafisk og formidlende.

Desuden et udkast til forsiden af visitkortet - ved nogen derude, om vi er de første, der symboliserer en blog med et billede af en huggeblok? Vi syntes i hvert fald selv det var ret skarpt =)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar