mandag den 28. maj 2012

Mojitos og fredagsstemning i den nye firmahave på Pluskontoret!





PlusKontorets erklærede mission er ”at skabe bæredygtige rum til liv, leg og læring”1. Mon ikke det er det de har gjort, lige her på altanen?

1http://www.pluskontoret.dk/default.php?page=about&category=21&aboutpage=21

mandag den 21. maj 2012

Grønt til hverdag





På Pluskontoret er altanen, der før stod bar, forvandlet til en gøn oase. Vel at mærke af medarbejderne selv! Her er det Peter og Trine, der tager en velfortjent pause i solen.

fredag den 4. maj 2012

Pluskontoret kaster sig ud i foråret



Foråret er kommet med solstrejf på altanen og humøret var helt i vejret da medarbejdere på arkitektfirmaet Pluskontoet i Århus fik lov at få fingrene i jorden og bruge deres kreative hoveder og praktiske hænder på deres egen altan. Her spiser de i forvejen frokost, så ofte vejret tillader, men der har indtil nu ikke været en eneste grøn plante. Idag blev der plantet blomster, bønner, jordbær, hindbær, klatrende klematis, krydderurter og meget andet. Og så blev der idéudviklet og grinet en hel del oveni!


mandag den 23. april 2012

GrønKreativitet - Visitkort Workshop!

Vi har idéudviklet en del på at lave fede visitkort for GrønKreativitet. De første var små dåser med mynteplanter, der blev givet til charmemøder med samarbejdsvirksomhed-
erne. Men sådan én kan man ikke altid have i lommen, alligevel vil vi gerne bevare gave-aspektet... Så nu bliver det nok et visitkort med nogle frø, folk selv kan plante. Det skal selfølgelig være nemt og simpelt. Så vi tænker at forsyne bagsiden af kortet med en tegneserie, der viser hvordan det gøres. I det hele taget har vi arbejdet med at gøre kommunikationen på kortet så intuitiv og let aflæselig som muligt. Al tekst, der kan reduceres til tegninger og symboler bli'r det. 'Hvad skal symbolet for blog så være?' Spurgte Sune. 'Det skal være en huggeblok!'

Her er en mock-up af tegneserien, det giver os et prej om at idéen vil fungere godt, både grafisk og formidlende.

Desuden et udkast til forsiden af visitkortet - ved nogen derude, om vi er de første, der symboliserer en blog med et billede af en huggeblok? Vi syntes i hvert fald selv det var ret skarpt =)

fredag den 20. april 2012

GrønKreativitet - Nu med logo!














GrønKreativitet har fået sit logo!

Logoet skulle være simpelt og samtidig gi' et godt hint om, hvad GrønKreativitet er. I kan se billederne fra logo workshoppen lidt længere nede på siden. Her vil vi løfte sløret for, hvordan det gik for sig hos os, så kan du selv prøve det derhjemme. Hvis du ikke har alle ingridienserne, så tag udgangspunkt i det, du selv har liggende, husk blot at drysse lidt fri leg over.

Ingridienser: Morgenboller, farver, skitsebøger, mac, ipad, smartboard, fri leg, struktureret leg, idékort, sæbebobler.

Fremgangsmåde: Tag alle ingridienserne og bland dem sammen i et kreativt miljø. Lad dem simre, til der kommer gode ideer ud af det. Tag de bedste heraf og pisk dem op for sig. Når du har fået en luftig idé-masse, er det tid til at formgive den og bage den til fast form ved 20-25 grader.

Når du opdager, at har glemt tiden og at den er gået meget hurtigere end du regnede med, er logoet ved at være færdigt. Smag til, med den helt rigtige grønne farve.

fredag den 13. april 2012

InnovationLab - Work shop 1: QR-koder og Arbejdsglæde



Planter med QR-koder og medarbejdere med stort personligt engagement på InnovationLab. Fokus her er især, hvordan planter på arbejdspladsen kan påvirke os neurologisk og gøre os gladere, som en del af InnovationLabs fokus på 'happiness' - glæde - på arbejdspladsen.





tirsdag den 10. april 2012

Pluskontoret - Work shop 1: Idéudvikling og jord under neglene!

















På Pluskontoret var var arkitekter, konstruktører og andre ansatte fulde af idéer til hvordan deres arbejdsplads kan blive endnu grønnere, ikke bare i deres mange grønne byggeprojekter, men også på deres egen adressse i Klostergade!

onsdag den 4. april 2012

"Vi savner Jørgen Clevin" - Logo Workshop på GrønKreativitet!





GrønKreativitet er ved at udvikle et logo, der skal være simpelt og samtidig gi' et godt hint om hvad GrønKreativitet er...








Her vil vi løfte sløret for, hvordan det gik for sig hos os, så kan du selv prøve det derhjemme. Hvis du ikke har alle ingridienserne, så tag udgangspunkt i det, du selv har liggende, husk blot at drysse lidt fri leg over.



Ingridienser: Morgenboller, farver, skitsebøger, mac, ipad, smartboard, fri leg, struktureret leg, idékort, sæbebobler.

Fremgangsmåde: Tag alle ingridienserne og bland dem sammen i et kreativt miljø. Lad dem simre, til der kommer gode ideer ud af det. Tag de bedste heraf og pisk dem op for sig. Når du har fået en luftig idé-masse, er det tid til at formgive den og bage den til fast form ved 20-25 grader.

Når du opdager, at du har glemt tiden og at den er gået meget hurtigere end du regnede med, er logoet ved at være færdigt. Smag til, med den helt rigtige grønne farve.

mandag den 26. marts 2012

Fun fact: Jordbakterie gør dig kvik og glad

Mange forskningsresultater viser at naturen har en gavnlig virkning på mennesker. Alligevel, vil de fleste nok blive forbavsede over, at vi populært sagt indånder antidepressiver, når vi færdes i naturen. Den naturlige jordbakterie Mycobacterium vaccae, som findes i jorden og luften, menes at have en gavnlig virkning på pattedyrs indlæring, herunder også mennesker. Bakterien er netop blevet testet på mus, der blev dobbelt så hurtige til at navigere i en labyrint efter at være blevet fodret med de levende jordbakterier1. Bakterien har desuden vist sig at stimulere hjernens produktion af serotonin og norepinephrine2. Sidstnævnte er egentlig et stresshormon, der på egen hånd burde påvirke hjernecentret amygdala i retning af agtpågivenhed, stress eller angst. Forsøgene med mus viser imidlertid, at musene bliver mindre angste og gladere, når de får bakterien. Serotonin er det, der populært kaldes et lykkestof. Den menneskelige hjerne kan lave det selv og udløser det fx når vi får noget lækkert mad, ser noget smukt, forelsker os, har gode sociale relationer osv. Har man en depression, kan det blandt andet hænge sammen med, at man mangler serotonin i hjernen. Forsøg viser da også, at mennesker føler sig langt mindre trætte og deprimerede efter ophold i naturen. Dertil kommer, at mange føler sig gladere og klarere i hovedet. på Michigans Universitet demonstrerede forskere, at forsøgspersoners hukommelse og opmærksomhedsspænd blev forøget med 20% efter blot en times interaktion med natur3.

1 Matthews, Dorothy & Jenks, Susan: ”Can Bacteria Make You Smarter?” American Society for Microbiology, in Science Daily 24/05 2010

2 ibid.

3 Berman Marc, Jonides, John, & Kaplan, Steven: ”The Cognitive Benefits of Interacting with Nature” in Psycological Science 19, no. 12, 2008

Samarbejdsvirksomheder

GrønKreativitet er stolte af at kunne afsløre, at forårets projektsamarbejde er på skinnerne. Virksomhederne der deltager i projektet er Pluskontoret og InnovationLab.
Her i foråret vil vi lave opstart af virksomhedshaver her, på Pluskontoret er den foreløbige tanke, at forvandle husets 10 meter lange, østvendte altan til en sigøjnervogn af blomster og spiselige sager. På Innovationlab går de foreløbige ønsker i retning af, at plante medarbejderplanter med fokus på, hvordan planter kan gøre os gladere - på et helt empirisk, neurologisk grundlag.

Alt dette vil selvfølgelig være uvidst indtil den egentlige idéworkshop, så alt kan endnu ske!

Plakat til virksomheder (deltagelsesfrist udløbet!)

Gameplan